ğIRFI Lone Sorensen


Navigation

Foreningen
Bestyrrelsesmedlemmer
Medlemsskab
Ansigtzoneterapi
Fodzoneterapi
Håndzoneterapi
Temprana Terapi
Uddannelse
Exam. Terapeuter
Nyhedsbreve
Kurser
Merchandising   
Konferencer
Kontakt



Fodzoneterapi

Reflexologien er baseret på den kinesiske filosofis stærkt tilknyttede akupunktur principper, der har eksisteret i mere end 5000 år.

To amerikanske læger John F. Thei og George Goodhaert blev pionererne i udforskningen af sammenhængen mellem det centrale nervesystem og meridianteorien, hvilket er begyndelsen til reflexoterapiens grundlæggende koncepter.

Forskellen på zoneterapi og reflexologi kan forklares således: Med zoneterapien foretages der en generel stimulation af zoner, formet af det centrale nervesystems terminaler. Herved opnås der ved stimulation af et grundlæggende basesystem en aktivering af kroppens blodkredsløb, lymfesystem, organbalance, bioelektriske system m.m. Desuden er det under udførelse af det manuele arbejde muligt at foretage en systematisk analyse af patientens helbredstilstand, idet det er muligt at føle forskellige inflammationstilstande i zonerne.

Ud fra den zoneterapeutiske konklusion anvendes reflexologiens koncepter til at følge op på en helt konkret behandling og kombination, hvilket er individuelt for hver patient. Reflexologi forklares således med, at der ved stimulering af helt nøjagtigepunkter opnås en målrettet påvirkning.

Der kan være tale om en organisk, kemisk eller hormonel funktion, en bestemt muskel, ledbånd, sene, articulation, hjernecentre, kranienerver m.m. Ved at benytte reflexpunkter forstås en stimulation af en reflex langt fra det syge område.

Den moderne terapiform, der anvendes ved kombination af de to metoder, har vist sig at give langt bedre og hurtigere resultater end hvis hver terapi anvendes isoleret, især fordi der kan stimuleres yderligere med softlaser og microstimulation, således at resultaterne bliver optimale

PRAXIS VERTEBRALIS / NEUROLOGISK FODZONETERAPI

Denne teknik stammer fra de gamle grækere og romeres første universiteter, hvor manipulationen blev udført direkte på rygsøjlen. Teorien og hensigten var at befri evt. nerver, der af forskellige årsager blev klemt, hvilket man mente kunne være årsag til forskellige fysiske, organiske, kemiske, og psykiske lidelser. Denne logiske tankegang er blevet bekræftet af nutidige videnskabsmænd. Desuden har nutidige neuroanatomiske undersøgelser vist de nervemæssige sammenhænge mellem nervesystemet, rygsøjlen og foden, og det har derfor været muligt at ændre praksis, således at man med baggrund i samme koncept kan arbejde på fødderne.

Praxis Vertebralis udføres via manuel stimulation af rygsøjlelinien på foden, og behandlingen er opdelt i grundbehandling, diagnose samt efterbehandling. Det kan derfor være naturligt at udøve denne teknik, som en overbygning på den klassiske fodzoneterapi, men Praxis Vertebralis er også et godt supplement til fysioterapi, ergoterapi, massage m.m.

Praxis Vertebralis er en vigtig del af et koncept udviklet til genoptræning af fødsels- og senhjerneskadede patienter med reflexologiske metoder. Metoden er også et uundværligt redskab til at opnå hurtige og effektive resultater inden for andre patientgrupper.

Forudsætningerne for at deltage i kurserne er kendskab til meridianlæren samt en terapeutisk baggrund som zoneterapeut, fysioterapeut, ergoterapeut, massør el.lign.

Har du ikke kendskab til meridianlæren eller har brug for at få den genopfrisket, er det nødvendigt først at deltage i meridiankurset, ligeledes med Lone Sorensen som underviser.





Copyright Lone Sorensen 2004 ©
Made by www.djohnsen.com